Vandløbsunderføring km 0,5-1,0 Remstrup Å

Vi er ved Remstrup Aa et par hundrede meter øst for Silkeborg station:

Kilde: Geodatastyrelsen.

Den oprindelige bro over Remstrup Aa for strækningen Skanderborg-Silkeborg. År 1900.

Den oprindelige bro set fra vest mod øst. Årstal ukendt. I baggrunden vogterhus 16. Vogterhus 16 er på et tidspunkt enten blevet stærkt ombygget eller er blevet revet ned og erstattet af et nyt vogterhus samme sted. Undersøges nærmere. Billedet kan ses i højere opløsning her.

Til venstre ses den første jernbanebro over Remstrup Aa for strækningen Silkeborg-Skanderborg. Til højre er man gået i gang med gennemskæringen for strækningen Silkeborg-Laurbjerg. Postkort. "M. Digmanns Forlag, Silkeborg. Eneret". Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.


I forbindelse med etablering af strækningen Laurbjerg-Silkeborg fjernedes broen for strækningen Skanderborg-Silkeborg over Remstrup Å øst for Silkeborg og der byggedes i stedet to - ikke helt - parallelle og identiske broer for de to strækninger. Broerne eksisterer stadig (2011)  og blev fredet i 2010. Her i 1907-08 er broen for strækningen Laurbjerg-Silkeborg ved at blive trukket på plads.46) "Arkiv: Danmarks Jernbanemuseum.

"Det var som udgangspunkt hensigten at konstruere broerne på sædvanlig vis ved at bygge et stillads tværs over åen og samle overbygningerne på dette. På grund af dårlige bundforhold og problemer med en fri gennemsejlings-åbning under broerne søgte man imidlertid at finde en anden udvej. Det skyldtes at Hjejleselskabet gentagne havde rettet henvendelser til DSB for at sikre fortsat gennemsejling.

Det blev besluttet at montere hver overbygning på den op til hver brodel liggende banedæmning og derefter skyde den helt færdigmonterede brooverbygning ud til tilstødende pille over videre tværs over sejlløbet.

Under overførslen til den modsatte side blev den frie ende af broen båret af en på pontoner på åen svømmende bærepille. Først blev broen skubbet et stykke ud over åen, så blev den svømmende pille sejlet ind under og hævet ved at man pumpede vand ud af pontonerne, så den kom til at bære broens forreste ende.

Med en hastighed på 0,5 meter pr. minut transporteredes broen over åen og ved igen at pumpe vand ind i pontonerne kunne den svømmende bærepille frigøres. Et sådant stykke ingeniørarbejde vakte stor opmærksomhed i samtiden.

Pontonerne, der var det betydningsfulde ved projektet, blev ad Gudenåen slæbt fra Langå til Bjerringbro med motorbåd og fra Bjerringbro til Silkeborg med seks heste."45)

Nordlige bro for strækningen Laurbjerg-Silkeborg 8. maj 1971. Fotograf: Georg Schmidt. Tak til Georg for at billedet må vises her.

Ca. 1910.


Jernbanebroerne over Remstrup Aa 1963. I forgrunden broen for strækningen Skanderborg-Silkeborg.

Jeg er kommet i besiddelse af et postkort, som er lidt specielt. Eller rettere sagt: Motivet er lidt specielt, idet det kun eksisterede i en meget kort periode.

Postkort. "H. C. M. Eneret 1054". Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Fotografen står øst for Remstrup Aa og med linsen pegende mod vest mod Silkeborg station. Yderst til venstre, til venstre for vogterhuset, ser vi strækningen Skanderborg-Silkeborg. Den oprindelige bro over Remstrup Aa for strækningen Skanderborg-Silkeborg gemmer sig bag vogterhuset. Måske er broen allerede revet ned? Vi ved det ikke, for vi kan ikke se det.

Til højre for vogterhuset ses den ene af de to nye broer. Den viste bro er for strækningen Silkeborg-Laurbjerg. Det specielle ved motivet er, at man har etableret en midlertidig sporforbindelse mellem de to baner. Toget på billedet er på vej mod Skanderborg; men har på strækningen fra Silkeborg station og til øst for Remstrup Aa kørt på Silkeborg-Laurbjergstrækningens spor, hvilket kunne indikere, at den oprindelige bro allerede er fjernet eller ikke er farbar.

Vi bemærker, at kun strækningen Silkeborg-Laurbjerg er forsynet med vindebomme; interimsporet har ingen bomme.

På billedet ses to signalmaster: En lav, som måske er for interimsporet og en højere, som jeg ikke kan udlede funktionen af p.t.

I baggrunden til højre for vogterhusets tagryg ses bommene for Frederiksberggade i østenden af Silkeborg station.

Senere blev der syd for den viste nye bro bygget en tilsvarende bro for strækningen Skanderborg-Silkeborg og interimsporet blev fjernet. Så vidt jeg kan se på krak.dk, eksisterer vogterhuset ikke mere.

Strækningen Silkeborg-Laurbjerg åbnede for drift 12. november 1908. De to broer, der fører de to jernbanestrækninger over Sejsvej bærer begge årstallet "1917" (jeg har tjekket den nordlige på Google Street).

Det vil sige at man "har haft gang i den" både op til 1908, da man byggede de to jernbanebroer over Remstrup Aa og igen op til 1917, da man byggede de to broer over Sejsvej.

Man kunne jo godt forestille sig, at man op til 1917 har gentaget ordningen med etablering af et interimspor, således at man har bygget den ene 1917-vejbro først og derefter den anden og at toggangen i en periode har været afviklet over én jernbanebro over åen. Det finurlige spørgsmål er så: Hvilken vejbro blev bygget først (den nordlige eller den sydlige) og hvilken af broerne over åen, blev benyttet i byggeperioden: Den nordlige, som op til 1908 eller den sydlige?

Nå, det er en detalje:-D. Måske støder jeg en dag på de sagsakter, der giver svaret.

Jernbanebroen for strækningen Silkeborg-Laurbjerg 15. april 1979. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Fotografen har vendt sig om og er gået nogle skridt mod øst og har her fotograferet en vejbro over strækningen Silkeborg-Laurbjerg. Vejbroen er nu nedrevet. 15. april 1979. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Indkørsel til Silkeborg fra Resenbro. Postkortet er postgået 17. december 1908. Strækningen Laurbjerg-Silkeborg åbnede for drift 12. november 1908, så banen er splinterny. Bemærk, at der på den anden side af broen til højre for sporet står noget der ligner en baggrundsplade. Hvorfor mon den står der? Postkort. "Stenders Forlag Eneberettiget 16827 k". Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Her er fotografen kravlet op på vejbroen og har igen rettet kameralinsen mod vest og vi kan nu se, at vogterhuset overlevede en del år, inden det blev nedrevet. 15. april 1979. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Postkort. År ??. Postgået den 21. juli 1954. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

1988. Fotograf: Georg Schmidt. Tak til Georg for at billedet må vises her.

2013. Fotograf: Tommy Nilsson,  www.jernbanen.dk. Tak til Tommy for at billedet må vises her.

Postkort. År? Postgået 1953. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Postkort. "Stenders Forlag - Farvefoto - Copyright - Nr. 5.". År: ? Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

1988. Fotograf: Georg Schmidt. Tak til Georg for at billedet må vises her.

2013. Fotograf: Tommy Nilsson,  www.jernbanen.dk. Tak til Tommy for at billedet må vises her.

De allerfleste billeder af jernbanebroerne over Remstrup Å er fotograferet fra syd mod nord. Her har vi til en afveksling et billede, der er taget i modsat retning - altså fra nord mod syd. Jernbanebroerne er fra 1908 og vejunderføringerne til venstre herfor bærer årstallet 1917. Jeg er lidt i tvivl om, hvad det er, vi ser i den røde cirkel. Umiddelbart skulle man tro, at der er tale om en baggrundsplade for I-signalet fra Resenbro; jeg har dog aldrig tidligere set en baggrundsplade eller et I-signal det pågældende sted? Postkort. Årstal: Ukendt. "Stenders Forlag Eneberettiget. Silkeborg 251." Billedet kan ses i højere opløsning her. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Ca. hvert tredje år afholdes der i Silkeborg "Ildfestregatta" og broerne over Remstrup Å (Gudenåen) illumineres. Om det stadig sker, ved jeg ikke i skrivende stund (2. august 2017) og jeg ved faktisk heller ikke, om det er alle fire sider af broerne, der illumineres eller om det er færre. Men flot ser det ud, synes jeg. Postkort. Postgået 2. april 1993. "Stenders Forlag - Farvefoto - Nr. 149 713 130-1979." Billedet kan ses i højere opløsning her (stor TIF-fil; åbner langsomt). Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Set fra syd 3. maj 2017. Billedet kan ses i højere opløsning her. Fotograf: Hans Stückler. Til til Hans for at billedet må vises her.






Noter: Se her.