Laurbjerg-Bramming

***** siden er under opbygning*****

Klik her for at se hvad der senest er tilføjet på siden og hvornår.

Der er i skrivende stund (2011) ikke skrevet nogen bog om strækningen Laurbjerg-Silkeborg-Funder-Brande-Grindsted-Bramming.

Der er gode artikler om/beskrivelser af/billeder fra strækningen i bl.a. Signalposten, maj 1972, nr. 3, side 90-104, i Jernbanehistorisk årbog xxxx side xx-xx og i xxxxx.

Af hjemmesider kan anbefales Gunnar W. Christensens hjemmeside samt .....

Det er et gennemgående træk i den trykte jernbanelitteratur og - især - på internettet, at strækningen (Langå)-Laurbjerg-Silkeborg har hjemmel i "Lov nr. xx af 27. april 1900". Dette synes i skrivende stund (22.12.2011), at være lodret forkert og undersøges nærmere.

Strækningerne Funder-Brande, Brande-Grindsted og Grindsted-Bramming er anlagt i henhold til Lov nr. 156 af 27. maj 1908, der også indeholdte bemyndigelse til anlæggelse af et 2.-spor mellem Silkeborg og Funder. Sidstnævnte blev dog aldrig anlagt. Som det vil kunne ses, indeholder loven en noget knudret formulering for så vidt angår linieføringen: ".....at lade anlægge en Jernbane fra Funder over Brande, mellem Omvraa (Blaahøj) og Filskov samt over Grindsted til Bramminge". Formuleringen vil blive undersøgt nærmere.

Loven vidner i øvrigt om, hvor stor en betydning jernbanedriften havde i starten af 1900-tallet, hvor rutebiler og lastbiler endnu var et ukendt begreb: Loven foreskrev, at banerne skulle anlægges enkeltsporede; men loven bemyndigede samtidig ministeren til "at erhverve de til Banernes Forsyning med Dobbeltspor fornødne Arealer". En mulighed der som bekendt aldrig blev aktuel. En del vejoverføringer blev (måske) opført fremtidssikret for dobbeltspor - undersøges nærmere.
 
3. marts 1971: Lov om nedlæggelse af strækningerne Laurbjerg-Silkeborg, Funder-Brande og Brande-Grindsted.

"Jernbanerådet har [i 1972] fået forelagt forslag om, at sporene fjernes på strækningerne (...) Funder-Hjøllund og Brande-Filskov. Rådet gik ind herfor, men modsatte sig, at arealerne afhændes. I diskussionen indgik også spørgsmålet om genoptagelse af persontrafik på visse af godsbanerne under forudsætning af kommunal støtte til driften. Dog er der endnu ikke eksempler på, at en sådan støtte er lovet."800)
 
12. november 1908: Strækningen Laurbjerg-Silkeborg åbnes for drift.192)
Strækningen Brande-Grindsted blev åbnet for drift 1. november 1917.211)
1971-1977: Strækningen Filskov-Grindsted anvendes som godsbane. Kort tid efter fjernes overbygningen.2)
9. oktober 1976: "Den 9/10-76 sluttede sporet i km 64,250 nord for Drantum, så der var taget noget op ind mod Brande." 4)
1971-1988: Strækningen Hjøllund-Brande anvendes som godsbane for at DSB kan hente skærver i Hjøllund.2)
1976: Overbygningen på strækningen Laurbjerg-Silkeborg fjernes.2)
1977: Overbygningen på strækningen Funder-Hjøllund fjernes. 2)
1993: Overbygningen mellem Hjøllund og Brande fjernes.2)
Juni 2000: Strækningen Laurbjerg-Silkeborg er udlejet til Silkeborg Kommune og Århus Amt, som afholder vedligeholdelsen på strækningen.1) 
 
Juni 2000: Ejstrupholm station er under salg til Nørre Snede Kommune. 1)
Juni 2000: Strækningen Ejstrupholm-Brande-Filskov er under salg til Skov- og Natyrstyrelsen. 1)
Juni: Strækningen Brande-Filskov er udlejet til Brande Kommune. Banestyrelsen foretager vedligeholdelse af strækningen. Brande Kommune betaler for vedligeholdelsen.1)
Juni 2000: På strækningen Filskov-Grindsted er sporet taget op.1)
August 2011: "Der er i dag banesti mellem Resenbro og Laurbjerg."2) Dette er faktisk ikke korrekt. Der er i skrivende stund (2011) asfalteret sti hele vejen fra Laurbjerg til Silkeborg.
August 2011: Der er i dag grussti på strækningen Filskov-Grindsted.2)

Arbejdsnote:

I artikel "Lidt om trinbrætter" i Meddelelser fra Dansk Jernbane-Klub M 7/64, oktober 1964 omtaler Peer Thomassen trinbrætter:

Da bilismen tog det helt store opsving for en halv snes år siden, faldt mange trinbrætters benyttelse til det minimale, og DSB ville efterhånden have dem nedlagt. Man udregnede, at det med et Mo-tog på strækningen Langå-Bramminge kostede 12 kr. i olie at holde ved trinbrætterne, og så nedlagde man dem alle på strækningen, undtagen et (Kolstrupgård).

Om vogterhusnumre: http://jernbanen.dk/forum2/index.php?mode=thread&id=1022

 
 
 






Septrup (mellem Christianshede og Hjøllund) (efter 1930)


Billedet stammer fra en DJK-udflugt 22. marts 1970 og lokomotivet er R 963. Fotograf er Georg Schmidt. Det fremgår ikke, hvor billedet er taget, men Georg angiver det som "En overkørsel et sted syd for Brande". Tak til Georg for at billedet må vises her.




_____
Noter:
 
1) Banestyrelsen, 2000, p. 96
2) Dansk Jernbane-Klub, Jernbanen, august 2011, nr. 4, p. 42
4) Georg Schmidt i mail af 24. oktober 2011 til webmaster.
5) Guldvang, 1998, p. 142

7) De Danske Statsbaner: Beretning om Driften, Aaret fra 1ste April 1910 til 31te Marts 1911, p. 148
Litteraturliste:
 
Banestyrelsen: Plan for jernbanenettet 2000-2004, juni 2000
Dansk Jernbane-Klub: Jernbanen, 19xx-
S. A. Guldvang: Danmarks Smalsporede Industribaner, 1998, ISBN 87 88632 76-8